Om Squazz

Hvem er Squazz?

Squazz er oprindeligt et hurtigt påfund, som er en blanding af en reklame i TV'et og mangel på et kaldenavn i online spil. Bag ordet er der en ung dreng, som elsker at arbejde med en computer, og udnytte de muligheder den giver. Dette har ført til en række grafiske opgaver på efterskolen, og nu webprogrammering.

Interessen for programmering

Interessen for programmering har længe ligget og naget, og jeg har mange gange prøvet at programmere både programmer og hjemmesider. Det var dog i sammenhæng med behovet for en ny hjemmeside til Lindved & Tørring IMU, at interessen blomstrede op. Siden da har jeg lavet lidt vennetjenester, og bruger en del af min fritid på at blive fortsat bedre.